Dette er et interview af mig lavet af Anja Huss. Der er Rosen lærer og en af to vejledere for mig i min praktikperiode. Gå til rosenmetoden.dk for at se kommende kurser i Rosenmetoden.
Velkommen Anders
Du er lige startet i praktikår, og det betyder, at du er gået på kurser i Rosenmetoden hen over en årrække. Du går nu ind i den del af uddannelsen, hvor du skal lave 350 behandlinger hen over to år, og du modtager supervisioner, og du skal selv gennemgå et mere intenst terapiforløb.
Hvad fik dig til at starte på uddannelsen?
Jeg har selv haft en krise i mit liv, hvor det hele ligesom blev vendt på hovedet. Jeg røg ned i et hul og i forbindelse med det, så blev jeg mere og mere interesseret i kroppen, og hvad der foregår der. Hvordan kan man arbejde med tingene igennem kroppen.
Der faldt jeg så over Rosenmetoden nærmest ved et tilfælde og kom med på et grundkursus, fordi en af mine venner skulle med. Da jeg kom hjem fra det kursus, så tilmeldte jeg mig det næste kursus med det samme.
Hvad fik dig til at tilmelde dig med det samme?
For det første at være i Rosenrummet, altså i det læringsrum, der er på kurserne. Jeg følte mig utrolig godt tilpas.
Og så det at stå ved briksen, hvor fedt, jeg synes det var. Det at bruge hænderne på den måde, det var som om det tændte en ild i mig. Jeg tænkte, det skal jeg undersøge noget mere.
Kan du sige noget mere om det at stå ved briksen på et Rosenkursus?
Det er den glæde ved rent faktisk at stå og lave det, jeg har lyst til. Det er sådan en begejstring, der opstår, når det ligesom klikker ind for mig, og jeg sanser og mærker det andet menneske. Jeg mærker livet igennem mine hænder.
Samtidig med at det spejler ind i mig, og jeg mærker livet i mig selv. Det er bare så fedt.
Ja, det er det stadig. Det er jo nærmest som om det bare åbner sig mere og mere.
Hvad er det, der åbner sig mere og mere?
Det er som om, at jeg har adgang til mere og mere af mig selv. Ja, det er nok den bedste måde at sige det på. Jeg bliver mere og mere levende.
For eksempel sagde en af mine gamle venner til mig, at jeg griner mere. Der er simpelthen mere adgang til den der levende latter. Det er som om, der er mere flow igennem mig, igennem kroppen, som om det hele flyder mere på en eller anden måde.
Altså før i tiden når jeg skulle have noget gjort. Den måde jeg arbejdede på, det var ud fra sådan en strenghed. Det kom ud fra en struktur, og det her skal jeg gøre, fordi det har vi aftalt. 
Nu, når jeg mærker det i min krop, så føles det som sådan en opspændthed, som om jeg skal holde mig selv oppe eller holde mig i gang med et eller andet. Hvorimod det her med flow, det kommer mere af lyst.
Hvordan har det været for dig at gå på kurserne?
Det har været sindssygt udfordrende. Der er nogle gange, hvor jeg har meldt mig til et kursus og har kunne mærke, det skal jeg altså, men!! Jeg har nærmest ikke kunne få mig selv ud ad døren i angst. Jeg har kæmpet mig selv op om morgenen for at få mig ud ad døren og tage bussen. Og så er der altid i slutningen af sådan et kursus kommet en forløsning. Hvor der er et eller andet, der har sat sig mere på plads.
Det virkelig bemærkelsesværdigt på det sidste kursus, jeg var med på, hvor nemt det var. Altså, det var som om det hele bare flød. Det var ikke fordi, der ikke var udfordrende ting, men det var ligesom om, der var kommet en tillid til, at det er okay.”Der er en større accept. Det må godt være svært”Jeg tror, meget af den tidligere angst lå i den modvilje i at gå ind i det svære.
Er der nogle ting, du har lagt mærke til, når du har fulgt dine elevkammerater?
Det primære er at folk bliver mere levende, der kommer mere gnist og mere nærvær. Det typiske er, at folk kommer ind på vores uddannelse, og tror, de har svarene allerede. Og så igennem Rosenuddannelsen, så er det som om, vi lærer at være nysgerrige i stedet for at have svar.
At stå i det ukendte. Ja også sådan i samtalen. Det er meget tit i den almindelige verden, at man kommer med råd til hinanden. I Rosen er der mere den tilgang, hvor der er færre svar og mere åbenhed overfor, at vi ikke ved, hvad der foregår.
“Så kommer nysgerrigheden ind, og det er simpelthen så åbnende”
Hvis vi bare bliver i hvert vores verdenssyn, så er det rigtigt svært at mødes. Det er som om vi aldrig rigtig mødes og når hinanden. Men er vi nysgerrig, så åbner det op for, at vi kan røre ved hinanden.
Hvad får du ud af at lave Rosenbehandlinger?
For det første, så synes jeg det er vanvittigt fedt. Altså, jeg synes det er virkelig sjovt. Det med hele tiden at søge kontakten, det er simpelthen en fantastiske øvelse i nærvær. Det bliver nærmest en praksis for mig. Når jeg driver væk i tanker, og det sker jo, så kalder jeg mig selv tilbage til mødet med klienten på briksen.
Rosen bliver på en eller anden måde et spejl. Når jeg står ved briksen, bliver jeg nødt til at have mig selv med. Jeg kan ikke gemme mig.
Det er også noget af det, der har været på kurserne. Det er det, der har gjort hele forskellen. I Rosen, der er kroppen hele tiden en målestok, man vender tilbage til. Hvordan reagerer kroppen på det her? Hvad foregår der? Hvad sker der? Det giver sådan et fundament at stå på, så det hele ikke bare kan flyve afsted. Jeg kan sagtens flyve afsted i 1000 teorier, men er kroppen med?
Hvad er det ved Rosen, som giver de her særlige oplevelser?
Det, at mine hænder er nysgerrige, åbner rent faktisk for at sanse det andet menneske. Jeg kommer ikke med en masse teknik, hvor jeg ligesom skal rykke i den anden på en bestemte måde. Det har også sin plads, men Rosen er sansning af mennesket, hvor jeg forsøger at tage det åbent ind.
Hvad gør det for et andet menneske at blive mødt på den måde?
For mig er den helt store opdagelse, at de steder hvor kroppen holder, og hvor kroppen ligesom tror, at den er alene, og det vil den altid være. Der kan man faktisk ved at være til stede med kroppen vise den, at vi behøver ikke at være alene. Alle de ting, som vi tror, kun handler om os, og som vi er alene med, og som jeg er nødt til at bære både i det bevidste, men meget tit i det ubevidste. Det kan lige pludselig opleve at blive mødt. Det betyder, at vi kan komme til det på en ny måde.
Hvad betyder det ikke at være alene med tingene?
Jeg tror, det er noget med tryghed. På et tidspunkt har kroppen antaget, at den er alene, og det giver en grundlæggende utryghed. Det her sted er farligt. Når kroppen bliver mødt, så bliver rummet større, hvori noget kan holdes. Det bringer noget tryghed ind. Hvis jeg kan stå i mit og være med følelsen i klienten, uden at jeg bliver bragt helt ud af fatning, så kan jeg være med til at gøre rummet større, og dermed trygheden større.
Jeg er ikke sikker på, at jeg helt begriber det. Det er også noget af grunden til, at jeg har lyst til, at det her skal være en større del af mit liv.
Det er det næste skridt til at gå dybere med mig selv. Rosen bliver ved med at være en spejling så det at gå dybere i Rosen er også en ny udforskning af mig selv.
Hvordan har Rosenmetoden bidraget til dit liv?
Det har bidraget til at have mere adgang til.. Hvad er jeg? Hvad har jeg rent faktisk lyst til og ikke lyst til? Hvad kalder på mig, og hvad gør ikke? Jeg har en følelse af, at jeg har levet efter, hvordan jeg troede, man bør leve, og nu er det som om i den her opdagelse af mig selv, så kan jeg give mig selv mere og mere lov til at leve, som det kalder på for mig. Det er helt fysisk en følelse af liv i mig.
Det er som om det her Rosen, det er også blevet et kald for mig. Det føles ikke 100% som noget, jeg har valgt. Jeg føler mig virkelig trukket ind i det. Jeg kan mærke sådan en bevægelse og en retning. Det er et kald efter det dybe, efter at dykke dybt. Jeg kan virkelig godt lide det i mig selv, og også at gøre det sammen med andre.
Det er jo ikke altid det sker, og det er også fint. Fordi den anden del af det for mig er kontakt. Det relationelle. Det er virkelig en dejlig måde at være i kontakt på.
Hvordan har Rosen forandret dig?
Jeg føler mig friere, end jeg nogensinde har gjort. Jeg har det bedre, end jeg nogensinde har haft det. Jeg har det bedre med at være mig selv og er gladere i mit liv.